Er du på nippet til at starte virksomhed i Odense, men mangler lige det sidste skud overbevisning for at blive helt sikker i din sag? Så er du kommet til det rette sted, da vi i denne artikel vil komme nærmere ind på forskellige gode grunde til at drive forretning i Odense.
Offentlig hjælp til faglig sparring
Når man vælger at starte sin virksomhed i Odense, kan man via Odense Iværksætterservice få værdifuld rådgivning og sparring både inden og efter starten af virksomheden. Rådgivningen er endda gratis, hvilket blot løfter værdien af tilbuddet yderligere. Når man gør brug af denne service, kan man ud over den personlige sparring forvente at få adgang til en række særdeles brugbare værktøjer, hvilket blandt andet omfatter budgetskabeloner.
Derudover tilbyder iværksætterservicen også diverse kurser og workshops, så man hele tiden kan udvikle sine kompetencer inden for en bred vifte af områder og felter. Det er for eksempel muligt at tage kurser om økonomi, markedsføring, jura eller skat.
Gode netværksmuligheder for iværksættere
En anden god grund til at starte sit iværksættereventyr i Odense tager udgangspunkt i byens mange iværksættermiljøer, som der er rig mulighed for at blive en del af. Det kan blandt andet gøres ved at blive en del af et kontorfællesskab i Odense, hvor man har de bedste forudsætninger for at vidensdele og opbygge et netværk med andre iværksættere. Undersøgelser viser da også, at det i langt de fleste tilfælde styrker virksomheder at finde erhvervslokaler, hvor man kan være en del af et iværksættermiljø.
I forbindelse med den føromtalte iværksætterservice er der også mulighed for at deltage i en årlig iværksætterfestival, hvor der ligeledes vil være rig mulighed for at netværke og socialisere med andre iværksættere.
Fordelagtig beliggenhed
Med byens placering på Fyn befinder man sig i en yderst central del af Danmark. Det giver gode forretningsmæssige muligheder, da man både er tæt på Jylland, Sjælland og hovedstaden. Det kan være enormt fordelagtigt for eventuelle medarbejdere, men også i forbindelse med muligheden for at afholde og komme rundt til kunde- og forretningsmøder i hele landet.
God by at leve i
Der skal være balance mellem arbejdslivet og privatlivet, hvilket Odense i den grad sørger for. Byen er H.C. Andersens fødeby og bærer derfor præg af eventyr. Derudover er der en masse kulturelle seværdigheder, et ungt studiemiljø og rig mulighed for at nyde godt af naturskønne områder.